Okay ren bil, men GROV kundebehandling!
Jeg havde købt en stor pakke (Guld Pakke) via. spotdeal og var spændt på at skulle have min bil total-rengjort, for det trængte den til. Jeg kører den lange tur fra Aalborg til Lystrup for at få klargjort bilen og jeg møder op til hvad der mest af alt udefra ligner et forladt og faldefærdigt værksted. Der er gitter som er sat for så der er ingen mulighed for at komme hen til hoveddøren. Jeg ringer til deres nummer og bliver mødt med et "Ja?!!" Hvorpå jeg siger at jeg står udenfor, men kan ikke komme ind. (Klokken var 9.12 og der stod de havde åben fra kl. 9.00). Han svarer at "Vi er lige blevet færdige med et personalemøde, men vi er på vej". 5 minutter efter ræser en gammel spand op ved siden af mig og en fyr med kasket og solbriller begynder at låse porten op og sætter et skilt ud og kører hans bil ind. Efterfølgende råber han af mig og siger at jeg skal køre bilen ind. Det gør jeg så.
Jeg kommer herefter ind og han virker meget uinteresseret og arrogant. Han beder mig om nøglerne og siger at vi lige skal gå bilen igennem. På vej ud til bilen siger han at "bilen ser godt nok hærget ud", han spørger også hvilket årstal bilen er fra, hvorpå jeg svarer 2010. Han kigger på mig og siger at den godt nok er hærget og at den nok ikke bliver ordentlig ren. Jeg siger at det er der jo ikke noget at gøre ved, hvorefter han bliver ved med at finde steder på bilen, hvor han siger at "det burde ikke være der, når den er fra 2010'. Vi kommer over bagpå bilen hvor han peger på emblemet og siger "Jamen det er også fordi at det er det bilmærke der, dem er der altid problemer med".
Senere siger han at der er sat 3 timer af til klargøringen og at de altid stopper efter 3 timer uanset om de er færdige eller ej, og hvad jeg har tænkt mig at give mig til imens, da de ikke gider at blive forstyrrede mens de arbejder, for det gør de tit hvis kunderne kommer rendende.
Jeg tager et smut til århus i 2 1/2 time og kommer tilbage 10 min før de 3 timer udløber og ser at de allerede er i gang med en anden bil. Min bil er færdig og han siger at jeg skal mærke hvor glat den er blevet og at jeg ikke må vaske den i 7 dage og jeg får nøglerne og kører. Mens jeg kører ser jeg at Plastikken på instrumentbrættet stadig har nogle fedtede fingre og at måtterne ikke er helt så rene, som de kan blive (Det er gummimåtter, så de er ikke svære at rengøre). Men alt i alt så er den okay rent, men ikke noget jeg ikke selv ville kunne ordne på 1 1/2 time.
Jeg vil ikke anbefale stedet til andre.
Ps: Man bliver chikaneret med telefon-opkald og grove telefonbeskeder når de ser hvordan man anmelder dem her og på deres facebook-side.
Så hvis du ikke ønsker at blive ringet op og svinet til, så lad være med at anmelde dem.
Jeg har snakket med deal-forhandleren og de kunne fortælle mig at jeg ikke var den første der havde været ude for en modbydelig opringning og trusler og jeg fik mine penge retur.
Samtidig kunne de fortælle mig at de ikke længere vil samarbejde med firmaet, pga. den uprofessionelle opførsel!
9. februar 2015
Anmeldelse skrevet uten oppfordring