Jeg kan på ingen måde anbefale denne…
Jeg kan på ingen måde anbefale denne virksomhed. Jeg bestilte en lampe, som på købstidspunktet stod til 737 kr. Jeg gennemførte købet, og beløbet blev trukket fra min konto.
Efterfølgende modtog jeg en mail om, at min ordre var blevet annulleret, fordi virksomheden havde haft en prisfejl på hjemmesiden. Jeg blev samtidig henvist til at købe lampen igen til den "opdaterede" pris — som nu var 1.347 kr., men inden havde den stået til 1.228 kr.??
Det synes jeg er en utrolig dårlig måde at behandle kunder på. Som kunde kan jeg naturligvis ikke vide, at en pris på hjemmesiden skyldes en intern fejl. Lampen stod til 737 kr., og den havde tidligere stået til 1.228 kr., så det fremstod på ingen måde for mig som en åbenlys fejl, men som en almindelig rabat.
Jeg har efterfølgende haft en lang mailkorrespondance med virksomheden i et forsøg på at finde en rimelig løsning. I stedet for fra starten at forsøge at løse deres egen fejl på en ordentlig måde, har jeg skullet skrive frem og tilbage adskillige gange. Jeg har både foreslået, at jeg kunne få lampen til den pris, jeg købte den til, eller alternativt få en rabatkode som en løsning. Det ønskede de ikke.
Det er selvfølgelig forståeligt, at fejl kan ske, men det er måden, virksomheden håndterer fejlen på, jeg finder meget kritisabel. Når en kunde har gennemført et køb, fået beløbet trukket og efterfølgende får annulleret ordren på grund af virksomhedens egen prisfejl, mener jeg, at virksomheden bør udvise langt større ansvar og service.
Virkelig dårlig service og meget utilregnelig!! Aldrig køb noget her.






