Vi beklager din oplevelse, men vi vil gerne præcisere nogle vigtige forhold:
Du har ikke betalt mere end det, du blev oplyst ved bestilling - nemlig varens pris samt fragt fra Danmark. Da du bor i Norge, bliver der ved indførsel pålagt moms (MVA) og evt. et gebyr fra fragtfirmaet, hvilket også fremgår tydeligt før ordren godkendes. Om MVA opkræves af os eller fragtfirmaet ændrer ikke på, at det under alle omstændigheder skal betales.
Vi har sendt dig en mail, der viser tre steder på vores hjemmeside, hvor processen omkring MVA tydeligt fremgår:
-En popup når man lægger en vare i kurven,
-Et link til vores handelsbetingelser, hvor forholdet er beskrevet i detaljer,
-Ved ordrebekræftelsen, hvor informationen fremhæves og aktivt skal accepteres.
Vi føler derfor, at vi har gjort vores del for at informere klart og tydeligt.
At pakken ikke bevægede sig i fem dage skyldes, at den afventede toldbehandling ved indførsel i Norge, hvilket ligger uden for vores kontrol.
Du kontaktede os i en uge, hvor butikken havde ferielukket, hvilket var varslet på forsiden af vores hjemmeside. Vi svarer naturligvis på alle henvendelser ved først givne lejlighed.
Angående emballagen: Stetoskopet leveres fra fabrikken i åben æske og var pakket forsvarligt i henhold til producentens standarder. Vi beklager, hvis det gav et andet indtryk.
Vi er en dansk virksomhed, og det er klart oplyst. Vi sælger til både danske og norske kunder med fuld gennemsigtighed.
Vi tager din feedback seriøst, men må samtidig afvise, at der er tale om svindel, da alle vilkår omkring pris, fragt, MVA og leveringstid er oplyst ved købet.
Venlig hilsen
MEDshop.dk Kundeservice