Hej Majbritt,
Hvis man melder sig ind i forbindelse med en snak med en af vores telefonsælgere, har man 14 dages fortrydelsesret fra den dato, man har modtaget ordrebekræftelsen.
Hvis man venter markant mere end 14 dage med at kontakte os, så er fortrydelsesretten ikke længere gældende.
Vores sælgere må ikke oprette medlemskaber, hvis personen, de taler med, ikke er klar over, hvad der foregår.
Der er dog tilfælde, hvor sælgeren ikke har en chance for at opfatte, at personen i den anden ende for eksempel lider af demens.
Hvis man ikke vil have opkald fra sælgere, er det altid en god ide at tilmelde sig Robinsonlisten, enten via borger.dk, eller ved at kontakte Borgerservice i sin bopælskommune.
Det er især en god ide, at hjælpe familiemedlemmer med for eksempel demens til at blive tilmeldt, så de ikke risikerer at sige ja til medlemskaber, avisabonnementer, osv.
Hvis du har lyst, skal du være velkommen til at sende mig flere oplysninger om sagen på cvk@fbr.dk. Så kan vi undersøge sagen og se, om det giver anledning til at ændre den besked, du har fået ved din sidste henvendelse.
Mvh Christina, kommunikation