Uforskammet tjener
Vi var 8 gamle venner, der havde besluttet ligesom sidste år at indtage en julegløgg eller to sidst på eftermiddagen. Vi blev mødt af den mest uforskammede tjener, jeg nogensinde har mødt. Det er i hvert fald første gang jeg er blevet skældt ud af en tjener og talt til som om jeg var et lille barn (jeg er 73). Vi kunne få det lange bord, hvor et par kvinder var ved at gå, fik vi at vide. Men da vi nærmede os, fik vi at vide, at vi skulle vente til han havde ryddet af. “Det er sårende for folk at blive skyndet på”, sagde han. Da kvinderne havde rejst sig, satte et par fra vores selskab sig ned, og så fik vi følgende svada:” Nu må I høre efter hvad jeg siger til jer! Jeg har sagt, at I skal vente til jeg er helt færdig!” Og så fortsatte han med at skælde os ud. Vi var målløse. Og vi talte om at gå straks, men det er svært, når man endelig er blevet samlet. Vi sad der dog kun en time af de to vi havde bordet. Og vi kommer der ikke igen.
5. desember 2022
Anmeldelse skrevet uten oppfordring