Sølvbryllup ødelagt af Gørløse Forsamlingshus …
Min mand og jeg lejede et af Gørløse Forsamlingshus 2 festlokaler.
Da vi var til fremvisning af lokalerne, fik vi at vide, at de ikke udlejede til 2 arrangementer samtidig men at vi kunne risikere, at der var nogen for at rydde op fra dagen før eller for at arrangere til dagen efter.
Vi var i god tid med alt og havde dækket bord dagen i forvejen, så vi bare kunne nyde dagen.
Da vi ankom 3 timer i forvejen for i ro og mag at ordne det sidste og sætte vort personale ind i hvad, hvor, hvornår og hvordan, var der en 1 års fødselsdag i det andet lokale. Så der var pyntet op med lyseblå balloner i fællesarealet, køkkenet var optaget - ligesom alle parkeringspladserne - og vore borde var plyndret for knive og gafler fordi der ikke var nok til 2 selskaber.
Der udover fik vi "glæden" af at gøre det hele rent - på nær et par køkkenborde - fordi det andet selskab sluttede før os !
Da vi dagen i forvejen blev gjort opmærksom på, at der ville være et andet selskab samtidig, gjorde vi selvfølgelig opmærksom på, at det ikke var det, der var blevet lovet, blev der arrogant svaret, at så kunne vi enten aflyse eller få det bedste ud af det !
En stor dag - forberedt gennem et ½ år - blev ødelagt. Min mand og jeg måtte træde til i køkkenet, da det endeligt var ledigt - alt blev forsinket, så vi var næsten mere i køkkenet end ved bordet.
De har slet ikke kapacitet til 2 selskaber, hverken hvad angår køkken, parkering, service eller toiletter.
Kan absolut ikke anbefales.
Pernille Gildsig






