Vi besøgte restauranten med forventning…
Vi besøgte restauranten med forventning om en god frokost, men desværre blev oplevelsen en skuffelse.
Min mand bestilte to stykker smørrebrød – en “Svensker” og en hønsesalat – mens jeg bestilte en herregårdsbøf, som skulle være medium stegt.
Smørrebrødet blev serveret, men min herregårdsbøf manglede. Ingen gjorde opmærksom på forsinkelsen eller forklarede, hvad der var sket. Smørrebrødet med fisk var desuden meget lille, og til en pris på 145 kr. havde vi forventet en langt mere indbydende og fyldig anretning.
Efter cirka fem minutter opdagede personalet selv, at jeg stadig ikke havde fået min mad. Vi fik en undskyldning med forklaringen om, at det var kokkens første dag. Det er selvfølgelig forståeligt, at nye medarbejdere skal lære, men det burde ikke gå ud over gæsternes oplevelse.
Der gik yderligere omkring 10 minutter, før min herregårdsbøf blev serveret. Desværre var den slet ikke medium stegt, men rød hele vejen igennem.
Alt i alt levede besøget ikke op til forventningerne, og vi følte desværre ikke, at maden stod mål med prisen.
6. august 2026
Anmeldelse skrevet uten oppfordring