Find et andet sted at bruge jeres tid, penge og aften.
Vi ventede over en halv time på at der overhovedet kom en tjener hen til vores bord. Så ventede vi yderligere et kvarter på at få en iPad, så vi kunne bestille mad - og dernæst ventede vi igen uacceptabelt lang tid på drikkelse. Da der var gået en time overvejede vi blot at betale for drikkelsen og så gå - men vi valgte alligevel at høre hvor længe der ville gå inden maden kom, og fik at vide at der yderligere ville gå 10 minutter. Så alt i alt ventede vi, fra vi kom til vi fik maden, en time og 10 minutter ca. Det er alt, alt for lang tid. Og ligeledes mellem bestillingerne gik der alt for lang tid mellem serveringerne, og vi tilbragte derfor aftenen med at sidde og vente løbende på både mad og på drikkelse. Prisen ligger en smule over tilsvarende andre sushirestauranter med “all you can eat”, og det er simpelthen så ringe, at jeg aldrig vil gå derind igen, og det er IKKE pengene værd. Og så har jeg slet ikke nævnt endnu, at akustikken i lokalet er så helt utrolig dårlig og det er umuligt at føre en samtale derinde. Støjniveauet var så højt, at vi total opgav at tale med hinanden. Der var ellers masser af tid til at tale med hinanden med alt den ventetid konstant. Toilettet var ulækkert og uhumsk. Maden var total anonym og halvkedelig. Vi gad ikke bestille dessert. Det følte vi ikke virkelig ikke behov for, da vi endelig nåede dertil. Tjenerne var svære at få kontakt med, men dog søde og venlige, men det er også det eneste positive at sige om dén aften. Jeg vil anbefale at vælge et andet sted at bruge sin tid, penge og aften. Der findes så mange andre gode steder, så det er virkelig ikke nødvendigt at spilde tid og penge hér.
10. januar 2026
Anmeldelse skrevet uten oppfordring