Defekt vaskeri i snart 4 måneder
Jeg er lejer i en ejendom, der ejes af LÆGERNES PENSION og administreres af DEAS, Siden 27. oktober 2025 har ejendommens fælles vaskeri været defekt, og endeløse henvendelser til DEAS har ikke ført til nogen forklaring på, hvorfor det vaskeri ikke fungerer, som jeg ifølge min lejekontrakt har adgang til. Kun en indholdsløs mail om, at "vi håber, det hele snarest er oppe at køre igen." Når jeg skal vaske, har jeg i næsten 4 måneder måttet opsøge venner eller familie. Derfor skrev jeg for tre dage siden til LÆGERNES PENSION i håb om, at man som ejer ville tage affære over for DEAS. Svaret var følgende lige så indholdsløse mail: "Vi må desværre henvise dig til at rette din besked til DEAS. Vi kan ikke gå yderligere ind i sagen." Hvad gør man, når hverken LÆGERNES PENSION som ejer eller DEAS som administrator af ens lejlighed har interesse i at få det fælles vaskeri til at fungere?
Tilføjelse efter svar: ansvarsfralæggelsen bliver desværre ikke mindre af, at der nu mellem DEAS, LÆGERNES PENSION og LEJERNE er indskudt et begreb, der hedder EJERFORENINGEN. Den består af dem, der har købt en lejlighed i ejendommen som ejerlejlighed (når en lejer er fraflyttet) + DEAS som repræsentant for de såkaldte "restlejere." Og som "restlejer" ved man ikke, om en klage skal indgives til DEAS eller til EJERFORENINGEN. Den ene henviser til den anden og omvendt.
10. februar 2026
Anmeldelse skrevet uten oppfordring