STOR anbefaling af forløb hos Lena!
Jeg har været i forløb hos Lena siden april og det er nok den bedste investering jeg nogensinde har gjort i mit liv.
Hendes opbakning og hendes motiverende og støttende væsen, har gjort det hele til en “leg”. Jeg er gået fra altid at tænke på mad, på hvad der er sundt/usundt, på at straffe mig selv mentalt for at spise mad som jeg ikke fortjente og for at overspise på følelser, til at have madro, spise når jeg er sulten, spiste det jeg har lyst til, uden at straffe mig selv og fortælle mig selv at jeg igen har fejlet. Jeg har lært at mærke efter og spise efter sult, få en masse gode og lækre madvare dagligt og ikke gå på kompromis med mig selv.
Derudover har jeg fundet glæden ved motion og træning. Lena har hjulpet mig med at få nogle gode og holdbare vaner, i mit helt eget tempo og hun har altid stået klar med hep og highfives! Hun formår at få en til at føle sig, som det stærkeste og sejeste menneske og det er så motiverende og inspirerende. Hun er samtidig god til at presse en, men på en passende måde, så man får mulighed for selv at reflektere og for altid at have sig selv med.
Derudover er hun virkelig sjov! Jeg har haft personlig træning med Lena ved siden af mit online forløb og jeg griner mig igennem træningerne og er altid helt høj på mental energi bagefter.
Lena har mange kvaliteter og er generelt et rigtig godt menneske! Hun er omsorgsfuld, lyttende, støttende, sjov, har høj faglighed, og så har hun et utroligt smittende humør!
Hun har hjulpet mig til at blive en bedre, gladere og stærkere udgave af mig selv og jeg er hende evigt taknemmelig for det.
Jeg er ved at være klar til at stå på egne ben, men inderst inde vil jeg helst bare blive hos Lena for altid, for det har været 7 fantastiske måneder!
Tak for dig Lena ♥️
30. oktober 2024
Anmeldelse skrevet uten oppfordring