Jeg har lige fået mit kørekort hos…
Jeg har lige fået mit kørekort hos Elvis, og jeg kunne ikke have ønsket mig en bedre kørelærer. Den ro og tryghed, han bringer med sig, både til kørslen og teoritimerne, gør hele forløbet til en rigtig god oplevelse.
Elvis er både sjov, sød og utrolig dygtig til at lære fra sig. Han gør undervisningen afslappet og hyggelig, så man nogle gange helt glemmer, at man faktisk er i gang med at lære. Han forklarer teorien på en simpel og forståelig måde, samtidig med at han går i dybden, så man føler sig godt klar til, hvad end verden smider efter en. Hvis jeg havde spørgsmål, var han altid klar til at svare og forklare tingene, indtil det hele gav mening.
Når man kører med Elvis, føles det roligt og trygt. Hvis man lavede en fejl, var Elvis altid hurtig til at hjælpe og guide én tilbage på sporet. Han skaber en god stemning, selv om du laver en simpel fejl, og hjælper stadig med at lære af sine fejl uden at føle sig presset.
Jeg kan derfor brandvarmt anbefale Elvis som kørelærer. Han er ikke bare utrolig dygtig til sit arbejde, men også en person, der gør hele oplevelsen tryg, sjov og lærerig. Hvis du leder efter en kørelærer, der både er professionel, sjov og god til at skabe tryghed, kan jeg kun anbefale Elvis' køreskole
9. september 2026
Anmeldelse skrevet uten oppfordring