Advarsel!!! Pas på...
Jeg må på det kraftigste advare mod at handle med KGH Biler ApS.
I forbindelse med et potentielt køb af en Ford Puma fra 2020, spurgte jeg ind til bilens historik og synsstatus. Forhandleren oplyste skriftligt til mig, at bilen var synet for 8 måneder siden (i foråret).
Da jeg efterfølgende tjekkede de officielle live-data i Motorregistret, viste det sig dog sort på hvidt, at bilens seneste godkendte syn er fra oktober 2024. Synet udløber med andre ord om under en måned.
Han påstod også at remmen til oliefilteret var skiftet, men det passede heller ikke jvf. servicerapporten.
Da jeg konfronterede forhandleren med denne vitale og fejlagtige oplysning og bad om at få bilen leveret nysynet, stoppede den konstruktive dialog fuldstændigt.
I stedet for at beklage fejlen og indgå i en dialog, svarede han arrogant, at jeg "bør overveje om det er en brugt bil jeg søger fremfor en ny", hvorefter han valgte fuldstændig at ignorere mine efterfølgende henvendelser.
Det er rystende, at en professionel brugtvognsforhandler forsøger at omgå sandheden om et forestående syn på en bil, der har gået 137.000 km, og som har stået stille og afmeldt i et halvt år.
At man som køber bliver mødt med tavshed og flabethed, når man udviser almindelig rettidig omhu, er under al lavmål.
Heldigvis nåede jeg ikke at handle med dem, og sagen er givet videre til deres brancheforening, DBFU.
Herefter kom der straks svar tilbage fra dem med en indrømmelse af 'forkert oplyst syn' med en henvisning til, at de har flere biler på lager.
Hold jer væk, hvis I ønsker en gennemsigtig og ærlig bilhandel.
Kontakt mig gerne, så kan I se korrespondancen med forhandleren.








