Fint nok, men også lidt misvisende
Det er rigtig fine lejligheder, der er styr på det administrative og gode faciliteter. Der er tog nærmest til døren.
"Skagen Strand" er dog efter vores mening en lidt misvisende titel på stedet. Det ligger i Hulsig, som er ca. 10 km fra Skagen by. Der er 1 km til stranden fra lejlighederne og udsigten fra hvilken som helst terasse er ikke specielt inspirerende, da du kigger ud over et smalt grønt område afgrænset af den næste blok af lejligheder. Der er ikke, som stedets navn antyder, noget i nærheden af et strandkig.
Vær opmærksom på, at stedets restaurant lukker permanent, når skoleferien slutter og der er ikke muligheder for at spise ude i nærområdet. Nærmeste indkøbsmuligheder og restauranter er Skagen by. Toget er redningen, hvis du ikke har en bil.








