Hej Jane,
Tak for din anmeldelse – vi vil meget gerne hjælpe dig godt videre.
For at starte helt korrekt: Du kontaktede os oprindeligt via et offentligt Facebook opslag. Det er ikke den mest sikre eller effektive måde at få hjælp på, da vi normalt håndterer henvendelser via mail eller telefon. Vi var også nødt til at fjerne en af dine kommentarer, fordi den indeholdt dit telefonnummer, som vi af hensyn til datasikkerhed ikke kan lade stå offentligt.
I forhold til din henvendelse om manglende dækkener har vi oplyst, at vi ikke har haft udstyr registreret under dit telefonnummer siden 2025 i vores system. Derfor bad vi dig sende en beskrivelse af det udstyr, du mener mangler.
Den beskrivelse modtog vi i går, og den er sendt videre til vores indskrivningsteam, som også håndterer alt såkaldt “noname udstyr” – altså udstyr, der er modtaget uden udfyldt indleveringsseddel. De gennemgår nu alt udstyr ud fra beskrivelse, rute og indleveringsmåned for at se, om der er et match.
Hvis der ikke findes et match, kontakter vi det relevante indleveringssted for yderligere oplysninger, så vi kan komme helt til bunds i sagen.
Vi følger sagen tæt og vender tilbage til dig så snart, vi har nyt.
De bedste hilsner
DækkenService