Hold dig helt væk fra Autorola
Hold dig helt væk fra Autorola, hvis du ikke ønsker at blive lænset for penge på en meget brutal måde.
I slutningen af maj afleverede jeg en leaset bil, som jeg har haft i 2 år. Den har kun kørt 13.000 km og har været i garagen. Den er blevet leveret næsten som ny.
Jeg har desværre ikke taget nogle billeder – det var min første bil, jeg har leaset, og jeg kunne ikke drømme om, at jeg ville få så brutal en behandling af Autorola, som jeg fik.
Ca. en uge efter afleveringen får jeg en tilstandsrapport med flere skader, som intet har med bilen at gøre. Man kan tydeligt se, at skaderne var på en anden bil. Man skal være blind for ikke at kunne se det.
Jeg skriver en klage til dem og bliver blot henvist til Semler Finance, som jeg har leaset bilen igennem. Det første, de spørger mig om, er, om jeg har taget billeder. Det har jeg desværre ikke. Men det fortæller mig bare, at Semler Finance udmærket er klar over, hvad der foregår hos Autorola – for hvis det var en anstændig virksomhed, ville det ikke være nødvendigt at tage billeder. De siger, at det var en stor fejl, og at jeg skulle have gjort det for at beskytte mig selv. Beskytte mig selv? Mod hvem? Mod banditerne hos Autorola – det var det, Semler Finance i virkeligheden prøvede at fortælle mig.
Så stor advarsel igen – hold dig helt væk fra Autorola, hvis du ikke ønsker at fortryde det, som jeg har gjort.
28. mai 2026
Anmeldelse skrevet uten oppfordring